Hos Black Design elsker vi at nørde smykker, og du er altid hjertelig velkommen forbi i Klampenborg. For mig handler smykker ikke kun om at købe noget flot, men om at finde det helt rigtige. Det smykke du får lyst til at tage på igen og igen, fordi det passer til dig, din stil og din hverdag.
Måske leder du efter noget til dig selv. Måske mangler du den perfekte gave til én du holder af. Eller måske er du bare nysgerrig og vil prøve dig frem og se, hvad der klæder dig bedst. Uanset hvad, så elsker jeg at hjælpe, og du får ro og tid til at vælge uden stress.
Se smykkerne i virkeligheden og mærk kvaliteten
Når du kommer forbi, kan du se smykkerne med dine egne øjne, mærke kvaliteten og prøve dem på. Det gør ofte en større forskel end man tror, især når man er i tvivl om længder på kæder, størrelser på ringe, eller hvilke øreringe der passer bedst til ansigt og hår.
Du kan også få hjælp til at sammensætte et look, hvis du for eksempel gerne vil kombinere flere halskæder, finde et armbånd der matcher dine øreringe, eller bare få et par forslag til hvad der fungerer godt sammen.
En aftale der passer dig
Jeg tager imod besøg efter aftale, så du får tid og plads til at kigge i ro og mag. Skriv til mig eller ring på 26 79 77 34, så finder vi et tidspunkt der passer dig.
Du er også meget velkommen til at fortælle lidt om, hvad du søger, inden du kommer. For eksempel om du leder efter noget enkelt til hverdagen, noget mere festligt, en gave med en bestemt stil, eller en bestemt farve og udtryk. Så kan jeg forberede nogle gode bud, så du får mest muligt ud af dit besøg.
Adresse
Taarbækdalsvej 3B, 2.th
2930 Klampenborg
Jeg håber vi ses
Knus
Camilla